Hvilke problemer jeg tager mig af
Jeg arbejder med at give redskaber til at komme videre i livet, f.eks. i forbindelse med
- fysiske sygdomme
- psykologisk smertebehandling
- ulykker, overfald o.l.
- kriser, dødsfald
- depression
- angst
- stresshåndtering
- overvægt
- misbrug (alkohol, piller, m.m.)
Psykologisk hjælp kan være vigtig både for den person, der har problemet, men også pårørende. Når der er et menneske, der har et alvorlig problem, vil det altid også påvirke de mennesker, der er tættest på. Der kan opstå usikkerhed for hvordan man kan hjælpe. Men det påvirker også pårørendes egen hverdag, når et familiemedlem ikke kan udfylde de funktioner, det normalt varetager.
Fysiske sygdomme kan påvirke vores liv meget gennemgribende. Sygdomme kan medføre store forandringer i vores muligheder for at leve livet, men de kan også være en alvorlig trussel mod livet.
Det er vigtigt at forholde sig til, hvad sygdommen betyder for ens liv. Ved alle slags fysiske sygdomme er det vigtigt, at man lærer at leve med problemet. I modsat fald risikerer man en forværring af sygdommen. Når sygdom betyder at ens udfoldelsesmuligheder i livet bliver indskrænkede, så kan psykologisk støtte hjælpe til bedre til at acceptere disse begrænsninger og finde positive aspekter ved livet på trods af sygdommen. I en del tilfælde er der behov for hjælp til, at man kan forholde sig til sygdommens livstruende aspekt.
Som pårørende til et menneske med en alvorlig, invaliderende sygdom kommer man let til at opleve magtesløshed over ikke at kunne hjælpe tilstrækkeligt. Derudover forandrer alvorlig sygdom i en familie alles roller i hverdagen, hvilket påvirker relationerne personerne imellem. Det kan være vanskeligt at finde sig til rette i den nye situation, der også kan indebære nye opgaver.
Ofte er fysiske sygdom forbundet med langvarige eller kroniske smerter. Ved en del sygdomme er smerterne et af hovedsymptomerne (gigt, diskosprolaps, fibromyalgi osv.). Oftest er effekten af medicinsk smertebehandling begrænset. Psykologisk smertebehandling kan være en hjælp til smertelindring og kan nogle gange hjælpe en til en reduktion af smertestillende medicin.
Psykologisk smertebehandling tager sit udgangspunkt i de mekanismer i vores nervesystem, der fører til oplevelsen af smerte og dens intensitet. Smerten starter med at smertefølere (receptorer) i vores krop (fx. i led, muskler hud osv.) bliver aktiveret. De reagerer på at kroppen tager skade fx. ved at man skærer sig. Receptorerne sender et nervesignal til hjernen, der på flere niveauer forarbejder signalet. Under forarbejdningen bliver signalet påvirket af andre psykiske faktorer, såsom følelser. Også kognitive faktorer som erindringer, accept af ens situation og opmærksomhed på smerten spiller en stor rolle. Først efter denne forarbejdning af signalet opstår oplevelsen af smerte.
Psykologisk smertebehandling arbejder med metoder til at håndtere smerten. Det handler ofte om at tilpasse sit liv til de begrænsninger, der som oftest følger med smerter. Psykologisk smertebehandling benytter sig også af metoder som visualisering og hypnose for at reducere smerteintensiteten. Her udnytter man kroppens evne til at helbrede sig selv indenfor visse grænser.
Når man bliver udsat for voldsomme oplevelser har vi nogle naturlige reaktionsmønstre at forholde os på. Det gælder både for fysiske hændelser som ulykker eller overfald, som for psykisk voldsomme hændelser som trusler eller være vidne til voldsomme hændelser. Men ofte – som for eksempel i en trafikulykke – sker tingene for hurtige til at vores nervesystem kan følge med. Man bliver udsat for et choktrauma, der kan være vanskelig at forarbejde. Det er naturlig at reagere med udsædvanlige reaktioner og stærke følelser, når man har været udsat for voldsomme og indgribende hændelser. Men nogle mennesker har behov for hjælp til at lægge disse oplevelser bag sig for at kunne leve et normalt liv igen. Nogle mennesker risikerer langvarige psykiske og eventuel fysiske gener (angst, følelsesmæssig ubalance, smerter, PTSD osv.). Her kan psykologhjælp være den eneste metode at afhjælpe problemerne.
Metoderne i psykologisk krisehjælp kan tage udgangspunkt i den mentale forarbejdning. Her handler det om at få en forståelse af det skete (kognitiv terapi). Somatic experiencing er en kropsorienteret tilgang, der bygger på de naturlige processer i vores nervesystem, der går i gang, når vi bliver udsat for farlige situationer. I terapien gennemgår man typisk den voldsomme hændelse i meget små skridt, der kan forarbejdes i nervesystemet. På denne måde lærer nervesystemet at håndtere vanskelige situationer uden at det bliver overbelastet.
Alle mennesker kommer i løbet af deres liv til at opleve store omvæltninger. Nogle af dem er en del af den naturlige livscyklus (flytninger, gå ind i parforhold, få børn, osv.) Ofte kan vi forberede os på disse forandringer i livet. De udløser som regel mindre psykiske reaktioner, der sammen med pårørende og venner kan håndteres, indtil man har fundet en ny måde at leve sit liv på under de nye rammer.
Der kan dog også opstå pludselige og uventede belastninger, som man er helt uforberedt på (alvorlig sygdom og død i omgangskredsen, afskedigelse fra arbejde, skilsmisse osv.). Her kan ens tidligere erfaringer og reaktionsmåder nogle gange ikke være tilstrækkelige til, at man kan forstå og beherske den aktuelle situation. Udløserne kan være meget forskellige, men er typisk en trussel mod ens fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed.
Psykologhjælp kan støtte gennem de forskellige faser i en krise. Målet er bearbejdning af det skete, således at man kan orientere sig i sit liv ud fra de forandrede vilkår.
Næsten alle mennesker oplever i løbet af deres liv en kortere eller længere periode med nedtrykthed uden at være syge af denne grund. Det er en normal reaktion på at skulle give afkald og tab af tryghed eller idealer.
Klinisk depression er en alvorlig sindslidelse, der påvirker ens normale funktion i dagligdagen. Den skaber stor smerte, ikke bare for personen selv, men også for de pårørende. Depression medfører en meget stor forringelse af livskvalitet. Depression bliver betragtet som folkesygdom, idet den rammer 15% af befolkningen på et eller andet tidspunkt af deres liv.
Depression har typisk symptomer fra flere af de følgende symptomgrupper:
- Følelsesmæssige symptomer er nedsat stemningsleje (nedtrykthed) og for de fleste er det svært at finde glæde i tilværelsen – også ved ting og hændelser man plejer at glæde sig over. Ofte er der lavt selvværd. Specielt hos mænd ses undertiden øget aggressivitet og irritabilitet.
- Tankemæssige symptomer viser sig typisk ved, at personen ser negativt på både sig selv (svag, hjælpeløs, uduelig) og sit liv (pessimistisk syn på især nutid og fremtid). En del depressive mennesker har selvmordstanker. Andre hyppige kognitive symptomer er koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og ”tankemylder”.
- Adfærdssymptomerne giver sig udslag i nedsat aktivitetsniveau, som kan opleves som en slags psykisk lammelse. Almindelige aktiviteter og rutiner bliver uoverskuelige og man kan ikke sætte sig selv i gang til at udføre dem.
- Kropslige symptomer handler ofte om søvnbesvær, forandret appetit eller manglende lyst til sex. En del depressive oplever smerter i kroppen, uden at der er en konkret udløser herfor.
Når man kommer til sin læge foreslår denne som regel medicinsk behandling med såkaldte ”lykkepiller”. Mange har gavn af denne behandling. Psykoterapi har en lignende succesrate, men ofte skal man selv spørge for at få en henvisning hertil. Især kognitiv terapi, der tager udgangspunkt i ens oplevelse og uhensigtsmæssige automatiske tanker, har vist stor effekt ved depression.
Angst er en naturlig følelse, hvis funktion er at beskytte os fra potentielt farlige situationer. Alle mennesker kender til at have angst i bestemte situationer, uden at det bliver til et problem for dem. Man skønner, at omkring 20% af befolkningen på et tidspunkt af deres liv udvikler en angstlidelse (fobi). Det handler om, at man bliver overvældet af angst, oftest i situationer, der reelt ikke er farlige. På denne måde kan angst udvikle sig til en meget invaliderende lidelse.
De hyppigste fobier er enkeltfobi, social angst, generaliseret angst eller panikangst. Angst optræder ofte som symptom ved PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion). Også mennesker med ”stress” kan opleve forskellige former for angst. Generelt for alle former af angst er, at de er forbundet med et højt aktiveringsniveau i nervesystemet. Det opleves som alarmtilstand i kroppen og man vil ofte have trang til at løbe væk eller undgå bestemte situationer. Meget almindelige symptomer er hjertebanken, sveden, rysten på hænderne, indre uro, svimmelhed, opkastningsfornemmelser, mv.
Psykologisk behandling af angst sigter imod, at man lærer at beherske de angstudløsende situationer og dermed ”aflærer” angstreaktionen.
Den tilstand, der bliver betegnet som klinisk stress (overbelastningsreaktion) er udløst af en længerevarende belastning af kroppen og nervesystemet. Typiske symptomer på stress er anspændthed, ængstelse, irritation, søvnproblemer og andre fysiske symptomer. Stress kan føre til depressionslignende tilstande, men skal dog behandles anderledes, eftersom der er forskellige udløsende mekanismer bagved stress og depression. Ubehandlet stress kan skade kroppen meget alvorligt og øger risikoen for hjerte- /karsygdomme, infektioner og kræft. Derudover er der i svære tilfælde af stress observeret varige kognitive forstyrrelser, som kronisk nedsat koncentrationsevne og dårlig hukommelse.
Psykologisk behandling af stress handler om stresshåndtering. Vi kommer alle ud for belastende situationer, og derfor er det meget vigtigt at kunne klare dem, uden at overbelaste sig. I første omgang er det vigtigt at finde frem til de væsentligste faktorer, der udgør den psykiske belastning. Derefter er målet at finde frem til, hvordan man kan undgå dem eller finde frem til strategier til at håndtere dem på en bedre måde. Ofte skal der arbejdes med at lære at bede om hjælp eller sige fra overfor opgaver og/eller bestemte mennesker i ens omgangskreds.
De fleste mennesker med overvægt ved meget om, hvordan man skal ernære sig korrekt og har ofte prøvet flere forskellige slags diæt. Det handler derfor ikke alene om fejlernæring, når mennesker bliver overvægtige. Det handler om, hvorfor man har den forkerte ernæring og oven i købet måske heller ikke bevæger sig, som man har behov for.
Ved mennesker med overvægt har spisning oftest ikke kun den funktion at tilføre kroppen den nødvendige næring og nyde dette. Begrebet at ”trøstespise” er et udtryk, der peger på, hvad spisning også kan bruges til. Det får kroppen til at slappe af, når maven er fyldt. Man kan på denne måde fjerne indre uro og spændinger. Når man har fået overvægt, har det dog også negative konsekvenser, ud over at det er fysisk usundt. Oftest går overvægt ud over ens selvtillid og selvværdsfølelse.
Erfaring viser, at det ikke er nok med at tabe sig (fx. gennem en ”fedmeoperation”) for at få det godt. Der er ofte behov for at man finder frem til, hvad der har ført til overspisning og arbejde med dette. Ellers risikerer man elevatoreffekten, hvor vægten stiger og falder jævnligt.
Misbrug (alkohol, piller, m.m.)
Misbrug handler om et skadeligt overforbrug af et stof (alkohol, hash, tobak osv.) eller en handling (arbejde, spil, sex osv.). Alt kan bruges og misbruges. Grænsen er flydende og går fra et normalt forbrug over et overforbrug til misbrug. Kendetegnende for et misbrug er, at brugen er blevet skadelig for en selv eller ens omgivelser. De negative konsekvenser kan for eksempel handle om dårlig økonomi, sociale konflikter eller sundhedsproblemer.
Når man er blevet afhængig af noget, er det yderst vanskelig at komme ud af denne afhængighed uden hjælp. Misbrug har altid en funktion. Det handler om et oftest ubevidst behov man prøver at opfylde gennem brug af et stof eller en handling. Det er således vigtigt at finde frem til, hvilken – altid kortsigtet – gevinst, misbrugshandlingen har for en. Derefter skal man lære at få dækket dette behov på en anden, ikke skadelig måde.
Misbrug påvirker altid misbrugerens omgivelser. Der opstår en relation, hvor den pårørende prøver at hjælpe misbrugeren ud af misbruget. Som regel er dette forsøg dømt til at mislykkes fordi man ikke finder ud af, hvilken funktion misbruget har for misbrugeren. Det giver mange oplevelser af at man ikke slår til og skyldfølelser. Samtid oplever den pårørende typisk mange svigt, som når der bliver lovet at stoppe med den skadelige adfærd og efter kort tid starter det igen. Især børn kan være meget belastet i sådanne forhold. At vokse op i en familie med misbrug har oftest den konsekvens at man senere som voksen selv har svært ved at passe på sig selv og få dækket sine behov. Derfor har også de pårørende til misbrugere oftest et stort behov for hjælp.